Hjem » England, Italien

Avis: Milan vil hente van Persie

Skrevet af den 22. februar 2012 – 17:11Én Kommentar

Ifølge en italiensk avis, så vil AC Milan hente den hollandske superstjerne Robin van Persie hos deres kommende Champions League-modstandere, Arsenal.

I sidste uge blev Arsenal og Robin van Persie tævet sønder og sammen, da man led et 4-0-nederlag på San Siro hos AC Milan. Nu vil italienerne dog forsøge at hente hollænderen, ifølge Corriere dello Sport.

Ifølge den italienske avis, så vil klubbens præsident, Adriano Galliani, rejse med klubben til det engelske for at lave en forhåndskontrakt med parterne. Hollænderen bliver da også budt velkommen i klubben.

“Han er en mester og alle mestre er velkommen hos os. Han er en spiller, der kan bringe en masse med sig. Forsvarsspillere har problemer med at stoppe ham og det er en fornøjelse at se ham spille,” udtaler klubbens brasilianske forsvarsspiller, Thiago Silva, ifølge talkSPORT.

Robin van Persie er i øjeblikket topscorer i Premier League med hele 22 mål i den igangværende sæson. Milaneserne vil byde i omegnen af 270 millioner kroner.

Én Kommentar »

Skriv en kommentar!

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.