Göteborg Posten erfarer, at Tianjin Teda er vendt tilbage med et bud på cirka 20 millioner kroner på Lasse Vibe, hvilket IFK Göteborg har accepteret.
Der har været sagt og skrevet meget om danske Lasse Vibe i starten af 2015, og historierne vil åbenbart ingen ende tage.
IFK Göteborg afviste eftersigende en del bud på den danske landsholdsspiller i vinterens transfervindue, blandt andet et enkelt fra kinesiske Tianjin Teda, som nu skulle være vendt tilbage med et forbedret et af slagsen.
Ifølge Göteborg Posten har kineseren tilbudt Allsvenskan-klubben cirka 20 millioner kroner for Lasse Vibe, hvilket svenskerne har accepteret.
Herfor mangler Tianjin blot et ja fra hovedpersonen selv, men det bliver umiddelbart ikke en let opgave. Sidst danskeren blev sat i forbindelse med et skifte til Kina, kom han med følgende udtagelse:
“Jeg er ikke interesseret i at flytte til et land på grænsen til Nordkorea,” sagde Lasse Vibe til fotbollskanalen.se.
Kineserne prøver at lokke den 27-årige offensivspiller med en årsløn på mere end 11 millioner kroner, og de har indtil på fredag, hvor transfervinduet lukker i Kina.