Dagens rygter – 15. august 2010
Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Javier Mascherano er angiveligt på vej til Inter.
Liverpools Javier Mascherano til Inter
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Liverpools midtbanespiller, Javier Mascherano, har tidligere givet stærkt udtryk for, at han ønsker, at forlade Merseyside-klubben. Den italienske storklub Inter er blevet udpeget som favoritter til at købe den stærke balancespiller.
Chelsea-målkongen Didier Drogba meldes til Real Madrid
Kilde: Sunday People
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Det er ingen hemmelighed, at José Mourinho og Didier Drogba har et helt specielt forhold til hinanden rent professionelt. Derfor kan det meget vel ske, at portugiseren kan lokke Chelsea-målbomberen til Real Madrid. Men London-klubben vil efter alt at dømme ikke slippe deres målkonge foreløbigt.
Manchester Citys Robinho i forbindelse med Fenerbache
Kilde: Sunday Times
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manchester City-offensiven Robinho har ikke for alvor slået igennem i rigmandsklubben. Robinho blev købt for 300 millioner, og nu tyder de seneste rygter på, at klubben er villig til at lade ham skifte for det halve. Den tyrkiske storklub Fenerbache skulle være en af de største bejlere.
Santos-stortalentet Neymar nærmere Chelsea
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea har for alvor fået øjnene op for det brasilianske stortalent Neymar. Men den store legende Pelé har opfordret Neymar til at blive nogle flere år i Santos, hvor hans forudsætninger for at få spilletid og udvikle sig, er bedre, mener Pelé.



