Dagens rygter – 17. maj 2010
Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. nyheden omkring Luis Fabiano og Christian Poulsen.
Fabiano forlader Sevilla
Kilde: Sky News
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Sevillas angriber, Luis Fabiano, udtaler selv til Sky News, at han med stor sandsynlighed snart forlader klubben, fordi hans kontrakt udløber. Sevilla lader altså efter alt at dømme deres topscorer forlade klubben, på trods af, at han står noteret for 15 mål i den netop afsluttede sæson.
Erik Rasmussen fortid i AGF
Kilde: Ekstra Bladet
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: AGF’s cheftræner Erik Rasmussen sidder efterhånden varmt i sædet, idet klubben netop er rykket ned i 1. division. De to største favoritter til at overtage trænersædet i AGF er den tidligere Brøndby IF-cheftræner Kent Nielsen samt manden med det store AGF-klubhjerte Stig Tøfting.
Poulsen til Newcastle?
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Nyoprykkerne i Premier League, Newcastle, skulle ifølge Daily Star være stærkt interesserede i den danske midtbanedynamo Christian Poulsen, der for tiden slår sine folder i italienske Juventus. Der skulle dog i første omgang være tale om en lejeaftale, der skulle gælde for resten af den kommende sæson.



