Dagens rygter – 23. april 2010
Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. nyheder omkring Simon Kjær og Luis Fabiano.
Juventus vil købe Kjær
Kilde: Ekstra Bladet
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Ifølge den danske avis, Ekstra Bladet, skal Palermos præsident Maurizio Zamparini til møde med Juventus-ledelsen i løbet af maj måned, hvor de vil drøfte en mulig handel af Palermos danske forsvarstalent Simon Kjær. Kjær har en speciel klausul i kontrakten, der betyder, at han kan købes for den nette sum af godt 90 millioner kroner i de første ti dage, efter at Serie A-sæsonen er afsluttet.
Luis Fabiano vil gerne til United
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Sevilla-angriberen Luis Fabiano har blot et år tilbage af kontrakten, hvilket åbner op for et muligt skifte væk fra den spanske klub. Spilleren selv har udtalt til Daily Express, at han gerne vil til Manchester United, for at vinde flere titler. Han har i alt nettet 90 gange i 187 kampe for Sevilla.
Bayern München vil have Diarra
Kilde: Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Ifølge den spanske avis Sport har Bayern Münchens cheftræner Louis van Gaal kastet sin interesse på Real Madrid-midtbanespilleren Mahamadou Diarra, som pt. kun er fjerdevalg på den centrale midtbane.
Torres skal følge Benítez til Juve
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Liverpools manager Rafael Benítez er flere gange blevet rygtet til Juventus, og meget tyder på, at han muligvis kan tage sin dygtige spanske angriber, Fernando Torres, med sig til Juve. Udover Torres har Benítez også planer om at tage sin assistenttræner Sammy Lee med til Italien, hvis aftalen med Juventus realiseres.
Milan-udrensning sender Pato til Chelsea
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: AC Milan vil til sommer rense ud i truppen, for at opnå en sundere økonomi. En af de profiler, der muligvis forlader klubben, er angrebstalentet Pato. Han sættes nu endnu en gang i forbindelse med Chelsea, der nu skulle være klar med hele 370 milllioner kroner.



