Hjem » Danmark, England, Italien, Rygter, Spanien

Dagens rygter – 8. maj 2010

Skrevet af den 8. maj 2010 – 23:52Ingen Kommentarer

Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. nyheder omkring Pato og Guti.

Chelsea byder 350 mio. kr. på Pato

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge Daily Mirror har Roman Abramovich godkendt, at man byder 350 millioner kroner på AC Milans talentfulde angriber Pato. Et salg kan være sandsynligt, fordi Milano-klubben er i pengenød og derfor vil de 350 millioner kroner lune godt på kiste-bunden.

Guti tæt på Galatasaray

Kilde: Marca

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Real Madrids 33-årige midtbanekreatør José Maria Gutiérrez Hernandez skulle ifølge Marca være tæt på at underskrive en toårig kontrakt med den tyrkiske storklub Galatasaray. Guti har spillet i Real Madrid siden 1995.

Ottesen kan købes ekstremt billigt

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge Ekstra Bladet indeholder kontrakten for SønderjyskE’s Sölvi Ottesen en klausul, som betyder, at den islandske forsvarsspiller vil kunne købes for blot to millioner kroner, hvis klubben skulle rykke ud af SAS Ligaen.

Real vil købe Lionel Messi

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Dagens vildeste rygte skal findes hos Daily Mail. De skriver, at Real Madrid angiveligt er klar til at betale omkring 890 millioner kroner for FC Barcelonas største stjerne, Lionel Messi. Beløbet skulle være det, som Messi har en frikøbsklausul på. Dermed er Barca nødsaget til at takke ja, men Messi kan selvfølgelig afvise. Det virker dog ekstremt usandsynligt, at han vil forlade klubben, da hans kontrakt først udløber i 2016.

Juventus vil have Zlatan

Kilde: Tuttosport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Tuttosport skriver i dag, at Juventus står klar med et beløb på hele 300 millioner kroner, hvis det kan lykkes dem at sikre FC Barcelonas angriber, Zlatan Ibrahimovic, til gengæld. Den svenske angriber har ikke været en kæmpe succes i klubben som ventet, og derfor kan han muligvis være på vej væk. Beløbet er dog peanuts i forhold til det, som Barca gav sidste år, da de købte ham for 340 millioner kroner plus Samuel Eto’o.

Skriv en kommentar!

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.