FC København har i dag forlænget tribunesponsoratet med bookmakeren Unibet. Det betyder, at aftalen løber frem til udgangen af 2017.
FC Københavns hjemmebane, Telia Parken, har siden 2012 haft Unibet som tribunesponsor for B-tribunen.
I dag valgte parterne at forlænge den aftale, så de har papirer på hinanden frem til udgangen af 2017.
“Unibet er en meget aktiv og innovativ del af FC Københavns univers og en integreret del af vores stadionoplevelse. Den oplevelse udbygger og udvikler vi konstant, og her er Unibet en vigtig partner for os,” fortæller direktør Anders Hørsholt i en pressemeddelelse.