FCM sætter spillersalg-rekord denne sommer
FC Midtjylland har tjent hele 53,5 millioner kroner på spillersalg denne sommer. Det er mere end både Brøndby IF og FC København.
Ekstra Bladet har foretaget en analyse, der viser, at FC Midtjylland, med gårsdagens salg af Winston Reid for 31,5 millioner kroner til West Ham, nu har solgt spillere for intet mindre end 53,5 millioner kroner.
Brøndby IF fik kun fem millioner kroner for deres salg af Samuel Holmén til Tyrkiet, mens det samme gjorde sig gældende for FC Københavns salg af Ailton til Cypern.
Derimod har FCM solgt Gheorghe Florescu for seks millioner, Leon Jessen for seks millioner, Kolja Afriyie for 1,5 millioner, Palermos salg af Simon Kjær indbragte 7,5 millioner, mens det seneste salg af Winston Reid altså giver et samlet, som lyder på 53,5 millioner på spillersalg.
AaB’s salg af Michael Jakobsen til 7,5 millioner, sender dog også AaB’erne op i toppen af listen, der altså fortsat domineres af de glubske ulve.
West Hams indkøb af Winston Reid for 31,5 millioner kroner er samtidig nok til at sende indkøbet ind på top-20 over sommerens største Premier League-køb denne sommer.



