Gladbachs sportsdirektør bekræfter, at man er nået til enighed med danske Jannik Vestergaard. Nu skal man nå til enighed med Werder Bremen.
Wender Bremen ser ud til at miste deres danske forsvarsspiller, Jannik Vestergaard.
Ligarivalerne Borussia Mönchengladbach bekræfter fredag, at de er nået til enighed med Vestergaard.
“Vi har en aftale med Jannik Vestergaard, men han har fortsat to år tilbage af sin kontrakt med Werder Bremen. Det respekterer vi, men vi forsøger at løse det i de næste dage, hvor vi forhåbentlig når til enighed,” fortæller sportsdirektør Max Eberl til klubbens hjemmeside.
Hvis Vestergaard skifter til Gladbach bliver han holdkammerat med blandt andre landsmanden Andreas Christensen, som er udlejet fra Chelsea FC.