Jens Lehmann på vej til MLS
Ifølge tyske medier skulle Jens Lehmann være på vej til den amerikanske liga, MLS, hvor han muligvis vil slutte sin karriere.
Jens Lehmanns kontrakt udløber til sommer, og derefter kan han meget vel skifte til den amerikanske liga MLS. Den 40-årige keeper afviser dog selv et skifte til Amerika.
“Min plan er, at spille min kontrakt færdig i Stuttgart, men efter sæsonen vil jeg ikke fortsatte her. Jeg har altid sagt, at man aldrig ved, hvad der kommer,” siger Lehmann til tyske medier.
Den amerikanske interesse skulle især være til stede hos New York Red Bulls og Seattle Sounders.



