Hjem » Danmark, Rygter

Mathias Zanka Jørgensen har underskrevet PSV-kontrakt

Skrevet af den 12. februar 2012 – 13:55Ingen Kommentarer

Fodbold-transfers.dk erfarer, at FC Københavns unge forsvarer, Mathias Zanka Jørgensen, har skrevet under på en aftale med hollandske PSV Eindhoven.

Der har længe været spekuleret i Mathias “Zanka” Jørgensens fremtid. I sidste måned kunne FC København-forsvareren dog bekræfte, at han skifter til PSV Eindhoven.

Tidligere denne måned kom det frem, at hollænderne alligevel var afventende omkring, at skrive under med den 21-årige Zanka, fordi man afventede resultaterne af hans skades omfang.

Men nu skulle klubben være helt sikre på, at Zanka snart vil være kampklar, og derfor har de signeret en aftale med ham.

Ifølge Fodbold-transfers.dk’s kilder har Mathias “Zanka” Jørgensen skrevet en fireårig kontrakt med den hollandske storklub.

Samtidig modtager den unge dansker en sign-on fee på 3,6 millioner kroner. Zankas aftale med PSV Eindhoven begynder fra den 1. juli 2012.

Det ventes, at Mathias “Zanka” Jørgensen når at få comeback for FC København, inden han skifter klub på en fri transfer. Hvis alt går vel, sker det i løbet af april måned.

Skriv en kommentar!

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.