Officielt: Duelund forlænger med FCM

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland har torsdag forlænget med stortalentet Mikkel Duelund. Kantspilleren har tegnet en femårig kontraktforlængelse.

FC Midtjylland og 19-årige Mikkel Duelund har ligget i forhandlinger på det sidste om en kontraktforlængelse.

Torsdag blev parterne så enige, og kantspilleren kunne signere en femårig kontrakt.

“Det er super fedt. Nu har jeg gået her i en længere periode og været uafklaret med, hvad jeg skulle, og nu har jeg fået styr på det, så det er jeg super glad for og super stolt over,” siger Mikkel Duelund til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Jeg føler ikke jeg er færdigudviklet her, for Midtjylland har masser at give mig endnu, så derfor er det den bedste løsning for mig at blive i klubben.”

Duelund står hidtil noteret for 30 Superliga-kampe. Før forlængelsen havde han blot et år tilbage af sin kontrakt med FCM.

Officielt: Juve snupper Marko Pjaca
Officielt: Spaniens nye landstræner klar

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE