AC Horsens har sikret sig den polske målmand, Patryk Wolanski, der senest har været i FC Midtjylland. Han har fået en etårig kontrakt.
Nicklas Dannevang kan se frem til konkurrence om pladsen i AC Horsens-buret, idet De Gule har lavet en aftale for resten af denne sæson med den polske målmand, Patryk Wolanski.
“Vi glæder os til at se Patryk. Vi har fået mange fine referencer på ham, og jeg glæder mig meget til at se kvaliteter, han har. Han har et stort potentiale, og jeg er utrolig glad for at have afklaret målmandssituationen i klubben.”
“Vi har nu rigtig gode målmænd, og Patryk skal ind og tage kampen om med Nicklas Dannevang, som stod en rigtig god kamp i går mod OB,” siger Horsens-manager, Bo Henriksen, til klubbens hjemmeside.
25-årige Patryk Wolanski blev hentet til FC Midtjylland i 2014 og udlejet til Vejle med det samme. Polakken slog dog aldrig igennem på den midtjyske hede, hvorfor han fik ophævet sin kontrakt tidligere på sommeren.