Officielt: Simon Francis forlænger med Bournemouth

0

A.F.C. BournemouthForsvarsspilleren Simon Francis har forlænget sin kontrakt i A.F.C. Bournemouth med yderligere tre år.

I Bournemouth kæmper man for at undgå nedrykning i klubbens første sæson nogensinde i Englands bedste fodboldrække - et mål, der i øjeblikket ser ud til at lykkes, da man befinder sig på en øjeblikkelig 15.-plads i tabellen.

Nu er endnu et vigtigt skridt taget for 'the Cherries', da man har forlænget forsvarskrumtappen Simon Francis' kontrakt, så den nu gælder tre-og-et-halvt år frem i tiden.

30-årige Francis var i sidste sæson en stor årsag til klubbens oprykning, og igen i denne sæson har englænderen været vital for klubben fra den engelske sydkyst, da han har optrådt i alle klubbens 22 Premier League-opgør.

''Det var en nem beslutning for mig. Jeg finder mig godt til rette her, og det tror jeg, at alle i klubben ved,'' udtalte forsvarsspilleren til klubbens hjemmeside, hvorefter han uddybede.

''Det betyder meget for mig personligt, da de fleste af gutterne i truppen har været her siden League One. Jeg tror chefen ved, hvor godt vi har gjort det for ham.''

Og netop chefen Eddie Howe fremhæver Francis som hovedårsagen til forlængelsen.

''Han er hovedårsagen til, jeg vil underskrive kontrakter og blive her så længe som muligt. Han kender klubben ud og ind og har bragt mit eget spil op på et niveau, som jeg ikke troede, jeg nogensinde ville nå.''

Næste kamp for Howe, Francis og resten af 'the Cherries' er på lørdag, når man skal en tur nordpå for at gæste Sunderland på Stadium of Light.

Spansk medie: Marc Bartra på blokken i Schalke
Officielt: Rennes fyrer cheftræneren

Hvad er din kommentar?