Watford har sikret sig papirer på Juventus’ argentiner, Roberto Pereyra. Han bliver udstyret med en femårig kontrakt hos englænderne.
Watford har været på rov hos Serie A-storklubben Juventus, hvor de har sikret sig 25-årige Roberto Pereyra.
Pereyra har underskrevet en femårig kontrakt med Watford. Klubben tager dog forbehold for at argentinerens arbejdstilladelse kommer på plads, før kontrakten er endegyldigt gældende.
Juventus oplyser, at de har tjent knap 100 millioner kroner på salget af Pereyra.
Roberto Pereyra er desuden noteret for 10 landskampe for Argentina.