Hjem » Italien, Spanien

Officielt: Zlatan skifter til AC Milan

Skrevet af den 29. august 2010 – 00:06Ingen Kommentarer

AC Milan meddeler lørdag aften, at de er nået til enighed med FC Barcelona om en lejekontrakt omkring angriberen Zlatan Ibrahimovic. Lejeaftalen løber i et år.

FC Barcelona-angriberen Zlatan Ibrahimovic er i dag blevet udlejet til AC Milan. Skiftet sker efter blot et år i den catalanske klub. De spanske mestre har udlejet den svenske angriber for et år frem i tiden.

Det ventes dog, at aftalen bliver permanent derefter, forklarer AC Milans Adriano Galliani.

“Vi er nået til enighed om en lejeaftale for denne sæson, samt købsretten til ham for 180 millioner kroner. Han gennemgår lægetjekket på mandag og underskriver en fireårig aftale.”

Zlatan Ibrahimovic har svært ved at skjule sin glæde over skiftet til AC Milan. Han forklarer følgende til svenske Expressen.

“Jeg er utroligt glad. Jeg er glad for at det er overstået, og alting er faldet på plads. Jeg er stadig med på et af verdens bedste hold, så jeg er utroligt tilfreds. Det var en svær beslutning, og jeg forlader Barcelona med ambitioner om, at forbedre mig som fodboldspiller. Jeg ønsker, at vinde alt med AC Milan. Klubben er tilmed større end FC Barcelona. Jeg er lykkelig,” fortæller Zlatan Ibrahimovic.

Zlatan har tidligere slået sine folder hos AC Milans ærkerivaler, Inter Milan.

Skriv en kommentar!

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.