Olympiakos ønsker Christian Poulsen
Den græske storklub skulle ifølge den græske sportsavis, Exedra, have danske Christian Poulsen øverst på klubbens ønskeliste.
Juventus danske midtbanespiller, Christian Poulsen, er i dag på forsiden af den græske sportsavis Exedra. Årsagen er, at storklubben Olympiakos er meget interesseret i danskeren.
De forsvarende græske mestre har en del skader og formsvigt blandt spillerne, mens en del kontrakter også snart udløber. Det drejer sig om blandt andet om profilerne Enzo Maresca, Christian Ledesma og den rutinerede Ieroklis Stolidis.
Derfor mangler Olympiakos en ny midtbanedynamo, og Poulsen skulle altså være klubbens højeste ønske. Klubben ønsker, at bibeholde rollen som en eftertragtet klub, så de samtidig kan overtale stortalentet Albin Ekdal, som er udlejet fra Juventus til Siena, til at komme til klubben ligeledes.
Olympiakos indtager i øjeblikket tredjepladsen i den bedste græske række, hvor de har seks point op til Panathinaikos på førstepladsen.
Holdet kan dog også glæde sig over, at de er avanceret til Champions League-ottendedelsfinalerne, hvor de møder Bordeaux i næste uge.



