Manchester Uniteds aldrende angriber, Michael Owen, bliver sat i forbindelse med sin tidligere klub, Liverpool FC.
Ifølge fodboldmediet, caughtoffside.com, knokler Liverpool FC-manager Roy Hodgson i øjeblikket for, at klubben kan få et glædeligt gensyn med en tidligere målkonge.
Manchester Uniteds angriber, Michael Owen, sættes nemlig i forbindelse med sin tidligere klub, hvor Liverpool skulle være parate med et checkhæfte på omkring 35 millioner kroner for den 30-årige målræv.
Sir Alex Ferguson har ikke benyttet Owen fra start i denne sæson endnu, men i det seneste opgør gjorde han en stor forskel, da han scorede det udlignende mål til 2-2 mod Bolton.
Michael Owen repræsenterede Liverpool FC fra 1996 frem til 2004, hvor det lykkedes ham at score hele 158 mål i 279 kampe.