Hjem » Bekræftede transfers, England

Schmeichel forlader Notts County

Skrevet af den 28. april 2010 – 00:02Ingen Kommentarer

Kasper Schmeichel er i samråd med Notts County blevet enige om, at ophæve kontrakten med udgangen af denne sæson, så han kan skifte transferfrit.

Den danske Notts County-keeper, Kasper Schmeichel, har haft en succesfuld sæson for klubben, hvor han har været medvirkende til, at de sikrede sig oprykning til League One.

Men danskeren er i dag blevet enig med klubben om, at ophæve hans kontrakt med udgangen af denne sæson, så den 23-årige målmand vil være i stand til at skifte til en anden klub på en fri transfer.

“Kasper har præsteret fantastisk for klubben gennem hele sæsonen, og selv om der har været uro i kulissen, har han hele tiden optrådt professionelt. Vi ville have elsket at beholde Kasper, men på grund af klubbens økonomi, har det ikke været muligt,” forklarer Notts Countys direktør Jim Rodwell til klubbens hjemmeside.

“At vente for at få en mulig transfersum, var for stor en risiko for klubben. Hvis ikke vi havde været i stand til at sælge ham, kunne værdien af hans kontrakt have skabt alvorlige økonomiske konsekvenser for klubben i fremtiden. Kasper har indvilget i i at afgive al fremtidig løn, hvilket er et stort offer for så ung en mand.”

Kasper Schmeichel, der officielt forlader klubben den 11. maj er tydeligvis ked af, at skulle forlade klubben, men han ser tilbage på en fantastisk tid.

“Jeg har haft en fantastisk sæson i Notts County. Jeg har nydt hvert øjeblik i løbet af sæsonen, og jeg skal være den første i køen, når sæson-DVD´en kommer på gaden,” siger Kasper Schmeichel til klubbens hjemmeside.

“Det er smigrende at blive sat i forbindelse med andre klubber, men indtil videre er der ikke nogen, der er kommet med et konkret bud. Jeg må bare vente og se. Jeg kom her i begyndelsen af sæsonen, og da var der store planer. Men vores fokus var på at rykke op, og det opnåede vi,” fortæller Kasper Schmeichel, og han fastslår, at det ikke har været let at stoppe i klubben.

“Med de nye ejere kan klubben forhåbentlig fortsætte fremgangen. Jeg er ked af at forlade klubben og vil gerne takke alle spillerne, personalet og fremfor alt fansene, som var været helt fantastiske gennem hele sæsonen.”

Skriv en kommentar!

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.