Stor gæld tvinger Real Madrid til Ronaldo-salg
Real Madrids mange sommerindkøb har nu resulteret i en enorm gæld. Derfor har præsident Florentino Peréz besluttet, at sende Cristiano Ronaldo tilbage til Manchester United.
Real Madrids tilhængere havde netop vænnet sig til, at deres store stjerne Cristiano Ronaldo havde fået stor succes i kongeklubben.
Samtidig havde mange udenfor klubben undret sig over, hvordan Real Madrid kunne bruge i omegnen af to milliarder kroner på indkøb i sommer. Det viser sig dog også nu, at være for godt til at være sandt.
Ifølge Fodbold-transfers.dk’s kilder i Real Madrid er præsident Florentino Peréz meget tæt på at underskrive en aftale med Manchester United om, at sende den portugisiske stjerne tilbage til den engelske storklub til sommer.
Efter sigende er det en enorm gæld, som har fået Peréz til at ændre mening, og derved have ønske om, at skille sig af med den løntunge Ronaldo, der i sommer fik prædikatet som verdens dyreste fodboldspiller, da han blev solgt for hele 680 millioner kroner.
Samtidig går der rygter om, at Kaká ligeledes kan være på vej væk, eftersom han endnu ikke har slået igennem for alvor i klubben.
Manchester City skulle være parate til at betale 500 millioner kroner for brasilianeren, der kostede Real Madrid 510 millioner kroner i sommer.
(Opdateret: 02-04-2010) Dette var naturligvis Fodbold-transfers.dk’s bud på en aprilsnar. Hele historien er opdigtet, men de beløb, som Real Madrid betalte var dog helt på linje med sandheden.




[...] 1. Stor gæld tvinger Real Madrid til Ronaldo-salg (Aprilsnar) [...]