Hjem » Danmark

Talentfuld Lyngby-angriber forlænger

Skrevet af den 31. august 2010 – 23:37Ingen Kommentarer

Lyngby Boldklub kunne tirsdag aften annoncere, at man har forlænget kontrakten med den talentfulde angriber Uffe Bech.

Lyngby Boldklubs blot 17-årige angrebstalent, Uffe Bech, der tidligere har været på prøvetræning hos Blackburn og Heerenveen, har i dag forlænget sin kontrakt med klubben.

Den nye kontrakt løber frem til sommeren 2013. Bech har spillet 22 kampe for en række forskellige ungdomslandshold, hvor det samtidig er blevet til ti scoringer.

Han opnåede Superliga-debut i 2-2-kampen mod Silkeborg IF, så meget tyder på, at der tegner sig en lys fremtid for den unge angriber, der har store ambitioner.

“Jeg har stor tillid til, at klubben kan hjælpe mig videre til næste niveau i min udvikling som fodboldspiller. Jeg stor trives og er enormt glad for at være i klubben. Med tiden håber jeg på, at kunne etablere mig omkring A holdet og slå igennem som seniorspiller i Lyngby Boldklub,” udtaler Bech til klubbens hjemmeside.

Skriv en kommentar!

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.