Hjem » Artikler

Top-10: Historiens største transfer-sagaer

Skrevet af den 3. september 2010 – 17:00Ingen Kommentarer

Transfer-sagaer finder sted hvert år i fodboldverdenen. Fodboldmagasinet Goal.com har udpeget de ti største transfer-sagaer i historien.

10. Cesc Fabregas: Arsenal – Barcelona (2010)

Denne sommers helt store transfer-saga handler om FC Barcelona og Cesc Fabregas. Barcelona vil gerne hente Fabregas i Arsenal, der dog ikke er villige til at slippe midtbanespilleren.

Fabregas er flere gange sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, og selvom spanieren selv har udtalt, at han gerne vil tilbage til Spanien, er det ikke lykkedes for Barcelona at hente Arsenal-anføreren – I hvert fald ikke endnu. Næste sommer vil rygterne sikkert vende tilbage.

9. Ricardo Quaresma: Porto – Inter (2008)

Portugisiske Ricardo Quaresma blev aldrig den store succes under Frank Rijkaard i Barcelona, men han formåede at genoprette sit omdømme i Porto, hvor Mourinho i 2008 ville hente ham til Inter.

Præsidenten i Inter, Massimo Moratti, mente imidlertid ikke, at klubben havde brug for fløjspilleren, men Quaresma endte alligevel i Inter efter forhandlinger omkring en pris mellem klubberne.

Porto krævede i første omgang omkring €40m for portugiserne, men Mourinho og Inter fik presset prisen ned på omkring €18.6m med den unge Inter-spiller Pele som en del af handlen.

Inters fans vil dog formentlig undre sig over, hvad alt dette postyr skulle til for, da Quaresma aldrig kom til at imponere i klubben. Han blev udlånt til Chelsea, hvor han atter floppede, inden han skiftede til Beşiktaş.

8. David Villa: Valencia – adskillige klubber (2008, 2009)

De seneste år har rygterne gået på, at David Villa ville forlade Valencia. Den spanske angriber er blevet sat i forbindelse med Chelsea flere gange, mens Villa også blev rygtet på vej til Manchester United og senere Manchester City.

Chelsea var tættest på, men David Villa ville gerne blive i Spanien.

”Jeg vil ikke lukke døren for hverken Real Madrid eller Barcelona. Jeg er 27 år gammel og jeg ved ikke, hvad min fremtid vil bringe. Jeg har kontrakt med Valencia til jeg er 32 år, men ingen ved, hvad fremtiden bringer,” udtalte han i december 2009 ifølge goal.com.

Villa nåede i maj 2010 til enighed med Barcelona om en kontrakt og skiftede til den spanske storklub efter at have været en del af det spanske landshold, der vandt VM denne sommer.

7. Franck Ribery: Bayern München – Real Madrid (2009)

Tilsyneladende med den hensigt, at købe hver eneste offensive spiller i verden, rettede Real Madrid deres øjne mod Bayern Münchens styrmand, Franck Ribery sidste sommer.

Bakket op af Zinedine Zidane, var franskmanden tippet til at følge i fodsporerne af Kaka og Ronaldo ved at skifte til kongeklubben. Desperat efter at forlade Bayern, udtalte Ribery til L’Equipe:

“Jeg har taget en beslutning, jeg ønsker at forlade klubben. Det bliver Real eller ingenting.”

Det påstås, at der var lavet en aftale for Ribery, der skulle spille en sæson mere i Bayern – ligesom Cristiano Ronaldo – og så tiltræde i klubben i 2010.

Det ser dog ikke ud til at ske, da Ribery har skrevet under på en kontrakt med Bayern München, der løber frem til 2015.

6. Alfredo di Stefano: FC Barcelona – Real Madrid (1953)

Real Madrid-legenden di Stefano skiftede til at begynde med til Barcelona, og nåede da også at spille et par venskabskampe for klubben.

Men Real Madrid meldte sig ind i kampen for argentineren, og afgav et bud til di Stefanos tidligere klub, Millonarios.

Herefter fulgte en længere proces, der tvang de spanske fodboldautoriteter til at gå ind i sagen, inden spilleren skiftede fra Barcelona til Real Madrid lige inden den nye sæson gik i gang.


5. Dani Alves: Sevilla – Chelsea (2007)

Chelsea-fans vågnede i august 2007 op til nyheden om, at The Blues havde skrevet kontakt med Dani Alves for €30m. Det viste sig dog, at dette aldrig blev en realitet, da Sevilla afviste to bud på deres stjerne-back, der gjorde sine følelser meget klare.

”Jeg ønsker at fortsætte med at vokse som spiller, og hvis det skal være et andet sted, så bliver det et andet sted,” udtalte Alves på dette tidspunkt.

Han var skuffet over at blive fortalt, at han skulle blive i Sevilla, og kom på kant med klubbens præsident, da han viste dårlig form. Klubbens daværende træner, Juande Ramos, var glad for nyheden, men skiftede til Tottenham få måneder inde i sæsonen.

Alves skiftede i 2008 til Barcelona, men er på det seneste sat i forbindelse med et skifte til Manchester City.

4. Patrick Vieira: Arsenal – Real Madrid (2002, 2003, 2004)

Rygtet om Vieira til Real Madrid opstod, da Claude Makelele skiftede fra Real Madrid til Chelsea.

Den spanske storklub søgte en erstatning, og i 2004 så det ud til, at skiftet kunne blive en realitet, da Arsenal accepterede et bud på £ 30 milloner. Vieira sagde dog fra i sidste øjeblik, efter det kom frem, at han ikke ville få løn på Galactico-niveau.

Det endte med, at Vieira skiftede til Juventus året efter.

3. Rafael van der Vaart: Hamburger SV – Valencia (2007)

Hollandske Rafael van der Vaart var så sikker på, at han ville skifte til Valencia, at han blev fotograferet mens han holdte en Valencia-trøje tilbage i 2007. Men Hamburger SV ville ikke lade ham skifte for de €14m, som Valencia havde budt.

Van der Vaart var dog opsat på at skifte til den spanske klub, og gjorde hvad han kunne, for at det kunne ske.

Hollænderne udeblev blandt andet fra en europæisk kamp for den tyske klub, mens han også inviterede pressen hjem til sig selv, for at tale om sit drømmeskifte. Alt dette postyr fik den tyske presse til at kalde hollænderen ’Van der Farce’.

Hamburger SV lod dog ikke van der Vaart skifte, og derfor blev han i klubben i en sæson mere. Herefter skiftede han til Real Madrid.

2. John Obi Mikel: Lyn/Manchester United – Chelsea (2006)

Dette var en kontroversiel transfer, der involverede agenter, mærkelige TV-interviews, dødstrusler og endelig betaling af millioner til en klub, som Mikel aldrig nåede at sparke til en bold for.

Manchester United havde i 2003 fået øjnene op for Mikel, da han optrådte under VM for U17-landshold. Han skiftede til den norske klub Lyn, for at gøre det muligt for ham at opnå arbejdstilladelse, og kort tid efter sin 18 års fødselsdag, blev han præsenteret som Manchester United-spiller. Mikel bar en United-trøje på pressekonferencen, hvor han sagde, at han var glad for at tiltræde i klubben.

Chelsea skred dog ind, da de påstod, at de havde en aftale med spilleren. Samtidig var Mikel mål for dødstrusler i sit hjemland Nigeria, og han forsvandt, da han skulle have spillet en kamp for Lyn. Han dukkede op i London, hvor han i et interview påstod, at han var blevet presset til at skrive under med United og at han ønskede at skifte til Chelsea i stedet.

FIFA var tvunget til at gå ind i sagen, og skiftet så ud til at skulle gå den juridiske vej. Dette forhindrede Chelsea dog, da de betalte Manchester United £ 12 milloner og Lyn £ 4 milloner. Den tidligere Lyn-direktør, Morgan Andersen, blev straffet for bedrageri for sin deltagelse i denne langtrukne transfer.

1. Cristiano Ronaldo: Manchester United – Real Madrid (2008, 2009)

Efter en fantastisk 2007/08-sæson i Manchester United, hvor Ronaldo scorede 42 mål, blev han sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid.

Ronaldo selv lagde ikke skjul på, at han meget gerne ville skifte til den spanske storklub, og i sin desperation over ikke at få lov til dette i første omgang, kaldte han sig selv en moderne slave, på trods af en løn på £120,000 om ugen i United.

Historien fyldte en del i medierne i sommeren 2008, men det endte med, at Ronaldo accepterede at blive en sæson mere i Manchester United, inden han i 2009 skiftede til Real Madrid.

Skriv en kommentar!

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.