Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Mikkel Bischoff og Stephen Ireland.
Bischoff skal også til Lyngby
Kilde: Ekstra Bladet
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Tidligere i dag skiftede Peter Madsen til Lyngby på en lejeaftale, og nu kan endnu en Brøndby-spiller være på vej til Lyngby. Mikkel Bischoff har ikke udsigt til meget spilletid i vestegnsklubben, og ifølge Ekstra Bladet er Lyngby interesserede i at leje ham. En aftale kan være på plads i morgen.
Ireland tæt på Newcastle-skifte
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Stephen Ireland har ikke været den store succes i Aston Villa, hvor det heller ikke er blevet til meget spilletid. Midtbanespilleren skulle ifølge Sky Sports have været til lægetjek i Newcastle søndag aften, og en lejeaftale forventes at falde på plads inden transfervinduet lukker.
Schalke-angriber til Wolfsburg
Kilde: Kicker
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Schalke-angriberen Jefferson Farfan er blevet rygtet til Wolfsburg for at afløse Edin Dzeko, der er skiftet til Manchester City. Nu skulle et skifte være tæt på. Farfan antyder selv, at han er på vej væk fra Schalke.