Den kun 20-årige argentinske stjernemålmand, Esteban Andrada, var henover sommeren tæt på et skifte til FC Barcelona. Det gik i vasken, men han vil alligevel gerne til det catalanske.
Henover sommerens transfervindue var FC Barcelona angiveligt tæt på at opruste truppen med den 20-årige argentiner, Esteban Andrada. Nu beder den unge målmand om et nyt bud fra catalanerne.
“Jeg håber de ringer igen. Første gang kunne jeg ikke tro på, de ville hente mig. Jeg har fået fortalt gennem medierne, at de er interesseret igen, men jeg ved intet,” udtaler Esteban Andrada, ifølge El Mundo Deportivo og afslutter:
“Mine repræsentanter har ikke sagt noget til mig. Men i juni snakkede jeg med FC Barcelonas direktør og min agent var der også. Alt synes at være i orden, men klubberne blev ikke enige.”
Esteban Andrada spiller til dagligt i den argentinske klub, Lutas og var med hos det argentinske mandskab ved U-20-verdensmesterskabet.