AC Milan har lejet den brasilianske spiller, Amantino Mancini, hos lokalrivalerne Inter Milan. Mancinis aftale med AC Milan løber indtil udgangen af sæsonen.
AC Milan kunne i dag bekræfte, at man har lejet Amantino Mancini hos lokal-mandskabet Inter Milan.
Inter-cheftræneren Jose Mourinho har ikke været særligt begejstret for brasilianeren, og derfor bliver han altså udlejet for resten af sæsonen.
29-årige Mancini har tidligere tørnet ud for Serie A-klubben Roma. Det skete i perioden 2003-2008, hvor han opnåede 154 kampe og 40 mål. Han startede karrieren i Atlético Mineiro tilbage i 1999.