Ifølge en portugisisk avis, vil Real Madrids cheftræner José Mourinho forsøge at skaffe FC Porto-angriberen Hulk til Kongeklubben for ca. 250 millioner kroner.
FC Portos brasilianske angriber, Givanildo Vieira de Souza, der bedre er kendt under det mundrette navn “Hulk”, er i Real Madrids søgelys, hvis man skal tro en portugisisk avis.
Avisen Diário de Notícias skriver, at Real Madrid-cheftræner José Mourinho ønsker, at få Hulk til Santiago Bernabeu efter sæsonen.
Hulk løber rundt med en frikøbsklausul på hele 100 millioner euro, men den 24-årige spiller menes at kunne købes for i omegnen af 250 millioner kroner.
FC Porto ejer 45 procent af Hulk, mens de resterende procenter ejes af selskabet til den uruguayanske agent Juan Figer og den uruguayanske klub Atletico Rentistas.
Tidligere har Real Madrid været sat i forbindelse med Fernando Llorente. Men kilder tæt på klubben hævder, at klubbens præsident Florentino Pérez er skræmt over den tårnhøje Athletic Bilbao-angribers store indkøbsskilt på 500 millioner kroner, som den basiske klub angiveligt ikke er villig til at forhandle.
1 kommentar
Pingback: Man. City-bud på Hulk: 640 mio. kroner | Fodbold-transfers.dk