Den hollandske midtbanespiller, Kevin Strootman er en eftertragtet herre. Tidligere har den nuværende PSV-spiller været jagtet af Inter og Real Madrid. Nu melder Manchester City sig ind i kampen.
Ifølge den engelske sportside, talkSPORT, så var Manchester City på lægterne, da PSV Eindhoven spillede i Europa League imod Hapoel Tel Aviv. Herfra fulgte de angiveligt hollændernes midtbanespiller, Kevin Strootman.
I sidste måned kom det frem, at Inter var interesseret i hollænderen. Nu er nyrige Manchester City så også blevet vild efter at få den 21-årige hollandske lanholdsspiller.
Ifølge talkSPORT så skulle et bud i omegnen af 155 millioner kroner være nok for at lokke PSV Eindhoven til et salg. Det burde ikke være noget problem for stenrige Manchester City.