Gianluigi Donnarumma

Den italienske målmand Gianluigi Donnarumma er keeper i Paris Saint-Germain. Læs fakta, biografi og se video, transferhistorik og Donnarummas udvikling i markedsværdi her.

Gianluigi Donnarumma

Foto: Shutterstock

Fakta

Fulde navn: Gianluigi Donnarumma
Øgenavn: Donnarumma
Position: Målmand
Klub: Paris Saint-Germain
Højde: 1,96 meter
Vægt: 90 kilo
Nationalitet: Italien
Fødselsdag: 25/02/1999

Biografi

Gianluigi Donnarumma fik sin debut for AC Milan som blot 16-årig. Det var en stor drøm der gik i opfyldelse, da han er en livslang Milan-fan. Debuten fandt sted i en venskabskamp den 30. juli 2015.

Samme sæson, den 25. oktober 2015, opnåede han også sin officielle debut. Dette skete i en ligakamp, hvor han startede i målet og stod i samtlige 90 minutter. Det var Milans tidligere cheftræner, Sinisa Mihajlovic, som så et lys i den unge målmand og valgte at give have chancen.

Donnarumma blev med sin start den yngste målmand nogensinde til at starte en kamp i, ikke bare Serie A, men i en hvilken som helst professionel italiensk liga. Siden da har italieneren vogtet buret for Milan-mandskabet.

Donnarumma fik sin debut for Italiens A-landshold den 1. september 2016. Inden da nåede han at stå 3 landskampe for Italiens U-21 hold. Her spillede han sin første kamp den 24. marts 2016, og han blev dermed den yngste spiller nogensinde til at betræde græsset i italiensk U-21-regi.

På trods af sin unge alder, måler han allerede 1,96 meter og vejer 90 kilo. Han har et enormt vingefang og er voldsomt agil. Han har tro på egne evner og virker moden i buret, på trods af hans mangel på erfaring.

I sæsonen 15/16 stod han 30 Serie A-kampe for milaneserne, hvoraf han havde hele 11 clean sheets.

Den italienske keeper vandt sit første EM-trofæ i sommeren 2021. Donnarumma blev den store redningsmand for Italien, da han reddede tre straffespark i straffesparkskonkurrencen mod England, hvilket var nok til at sikre italienerne trofæet.

Den 14. juli 2021 blev det officielt, at Gianluigi Donnarumma skrev under på en femårig kontrakt med Paris Saint-Germain. Han skiftede til klubben på en fri transfer fra AC Milan.

Han er flere gange blevet sammenlignet med sin landsmand og navnebror, Gianluigi Buffon. Den legendariske keeper har også flere gange udtalt sig positivt om Dunnarumma. Hovedpersonen selv har også selv udtalt, at Buffon er hans største idol.

Video med Gianluigi Donnarumma

Transferhistorik

2015-: AC Milan

Markedsværdi

2. marts 2015 (16 år): 0,3 millioner euro
17. juni 2015 (16 år): 0,5 millioner euro
5. november 2015 (16 år): 1,5 millioner euro
4. januar 2016 (16 år): 5 millioner euro
1. april 2016 (17 år): 8 millioner euro
14. oktober 2016 (17 år): 15 millioner euro
2. januar 2017 (17 år): 20 millioner euro

Kilde til markedsværdi: Transfermarkt.de

ANNONCE