Nicklas Bendtner

Den danske landsholdsangriber, Nicklas Bendtner, har tidligere spillet for Arsenal FC. Men nu har han stoppet karrieren. Læs fakta, biografi og se video, transferhistorik og Bendtners udvikling i markedsværdi her.

Nicklas Bendtner

Foto: Dejan Obretkovic

Fakta

Fulde navn: Nicklas Bendtner
Øgenavn: Lord, Lord Bendtner, Big Ben, B52
Position: Angriber
Klub: Stoppet karrieren
Højde: 1,93 meter
Vægt: 78 kilo
Nationalitet: Danmark
Fødselsdag: 16/01/1988
Sociale medier: Instagram | Facebook

Biografi om Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner er en dansk angriber, der som ung blev udråbt som et af de største danske angrebstalenter i Danmark, og derfor blev han allerede som 16-årig solgt til den engelske Premier League klub Arsenal, hvor han har spillet i mange sæsoner.

Succesen i Arsenal blev, til trods for 108 førsteholdskampe på 10 år i klubben, aldrig så stor som forventet. Bendtners tid i klubben var præget af flere perioder som udlejningsspiller i henholdsvis Birmingham, Sunderland og Juventus, hvor han i førstnævnte spillede en stor faktor i klubbens oprykning til Premier League i sæsonen 2006/2007.

På det danske landshold har Nicklas Bendtner nydt større succes, hvor han har været fast førstevalg på angrebspositionen over de seneste mange år. På landsholdet er det blevet til over 68 kampe og 29 scoringer.

I Superligaen nåede Nicklas Bendtner aldrig at få debut for FCK, da han kun spillede i KB på klubbens ungdomshold, inden han blev solgt til udlandet.

Bendtner skiftede transferfrit til tyske Wolfsburg i sommeren 2014, da hans kontrakt udløb med Arsenal. Dengang skrev han under på en toårig kontrakt med tyskerne.

Eftersom han skiftede på en fri transfer, så fik en han klækkelig sign-on-fee, som er det beløb, man betaler en spiller for at underskrive en kontrakt, hvis han skifter udenom en klub, så man dermed ikke skal betale en overgangssum.

Den 25. april 2016 meddelte Wolfsburg, at man havde valgt at opsige Bendtners kontrakt med øjeblikkelig virkning.

Derfor var danskeren nu fri til at finde en ny arbejdsgiver. Efter mange måneders søgning, så faldt valget på Championship-klubben Nottingham Forest. Parterne skrev under på en toårig kontrakt den 7. september 2016.

Den 6. marts 2017 valgte Bendtner at skifte klub igen. Denne gang faldt valget på den norske storklub Rosenborg BK.

Fra sin karriere i udlandet har han vundet en FA Cup-titel med Arsenal, et italiensk mesterskab med Juventus og den tyske PDF-pokalturnering med Wolfsburg.

På den sidste transferdag i 2019, 2. september, kunne F.C. København kort før transfervinduets lukning annoncere, at de havde sikret sig Bendtner på en kontrakt for resten af 2019.

Den 17. december 2019 blev det meddelt, at Bendtner ikke fik forlænget sin kontrakt med FCK.

Den 3. juni 2021 blev det officielt, at Bendtner har stoppet fodboldkarrieren. I stedet vil han fokusere på at skabe en karriere som fodboldtræner. Han er i hvert fald i gang med uddannelsen.

Biografi senest opdateret: 3. juni 2021.

Video med Nicklas Bendtner

Transfer-historik

1998/1999 – Tårnby Boldklub til Kjøbenhavns Boldklub
2004/2005 – Kjøbenhavns Boldklub til Arsenal F.C.
2014/2015 – Arsenal F.C til VfL Wolfsburg
2016/2017 – Fri transfer til Nottingham Forest
2017-2019 – Rosenborg BK
2019 – F.C. København

Markedsværdi

19. september 2005 (17 år): 0,05 millioner euro

30. maj 2006 (18 år): 0,35 millioner euro

5. oktober 2006 (18 år): 0,8 millioner euro

22. december 2006 (18 år): 1,5 millioner euro

2. august 2007 (19 år): 4 millioner euro

4. juli 2008 (20 år): 6 millioner euro

29. juni 2009 (21 år): 7 millioner euro

25. januar 2010 (22 år): 8 millioner euro

13. august 2010 (22 år): 10 millioner euro

1. februar 2011 (23 år): 8 millioner euro

8. august 2011 (23 år): 7 millioner euro

24. juni 2012 (24 år): 9 millioner euro

15. januar 2013 (24 år): 7 millioner euro

19. juni 2013 (25 år): 6 millioner euro

15. januar 2014 (25 år): 4 millioner euro

4. februar 2015 (27 år): 3 millioner euro

1. juli 2015 (27 år): 2 millioner euro

(Kilde: Transfermarkt.de)

Nyheder om Nicklas Bendtner

ANNONCE