4 historiske transfers, der var unikke på hver sin måde
En klub – inklusiv både fans og ledelse – kan have mange forskellige reaktioner på købet og salget af nye spillere.
Lige fra sørgmodighed til lettelse eller ligegyldighed. Andre gange dyb skuffelse eller chok ledsaget af følelser af forræderi.
Det afhænger naturligvis af spilleren og omstændighederne. Vi har fundet 4 historiske transfers, som var unikke på hver sin måde.
En bitter eftersmag: Sol Campbell (Tottenham til Arsenal) (2001)
Rivaliseringen mellem Tottenham og Arsenal er velkendt, og i takt med at Sol Campbells status i førstnævnte klub steg, lovede han aldrig at spille for modstanderklubben.
Men da Campbells kontraktudløb udløb i 2001, valgte han ikke blot at takke nej til en forlængelse i Tottenhan. Han afviste ligeledes tilbud fra en hel række andre klubber for til slut at skrive kontrakt med – ja, du gættede det – Arsenal.
Det er stadig et sviende sår i mange Tottenham-fans hukommelse.
Ren forretning: David Beckham (Real Madrid til L.A. Galaxy) (2007)
Hvornår begynder alderen at vise sine begrænsninger?
Dette afhænger uden tvivl af spilleren. Som nu 32 årig virker alderen ikke til at have sat en stopper for Cristiano Ronaldos effektivitet i målfeltet. Ifølge sports- og betting siden bet365 er han sammen med Real Madrid favorit til at vinde endnu et hjemmeliga-trofæ (odds 1,90), efter at han forrige sæson vandt både La Liga og Champions League. Men tager man en spiller som 31-årige Wayne Rooney tegnes der et andet billede.
Når det drejer sig om Beckham – på daværende tidspunkt 32 år gammel – så havde han netop hjulpet Real Madrid til en sejr i La Liga. De fleste mente da også, at han endnu havde flere gode år tilbage på europæisk topniveau. Alligevel besluttede han i 2007 at skifte til den amerikanske L.A. Galaxy.
På banen var dette ikke en synderlig stor succes. Men skiftet gav mening ud fra en forretningsmæssig synsvinkel. For med dette skabte Beckham øget interesse og fokus på fodbold i USA.
Hvad i alverden skete der: Daniele Dichio (QPR til Sampdoria) (1997)
Englænderen havde klaret sig udmærket i Queens Park Rangers. Ikke fantastisk – blot udmærket. I 1995/1996-sæsonen scorede han således 12 mål. Dette var ikke nok til at forhindre klubbens nedrykning.
I den efterfølgende sæson var Daniele Dichios fremtidige plads på holdet uvist. Men da skete det, at Sampdoria, der på daværende tidspunkt besad en 6. plads i Serie A, sendte bud efter Dichio.
Det er svært at vide, hvad der skyldtes Sampdorias tiltro til Dichios evner. Men ikke overraskende var spillerens tid i klubben kortvarig. Efter blot 2 kampe blev han lejet ud til Lecce.
Det kom Sampdoria-fans sig vist over rimelig hurtigt.
Et røverkøb: Eric Cantona (Leeds United til Manchester United) (1992)
En dag greb Leeds’ administrerende direktør, Bill Fotherby, telefonen og ringede til Manchester Uniteds Martin Edwards.
Han anmodede om at købe den irske venstreback, Denis Irwin. Edwards afviste hurtigt denne mulighed, men mindedes da en Leeds-spillers nylige bedrifter.
Denne spiller var Eric Cantona, som Fotherby tilbød Edwards for blot 1.2 millioner britiske pund. Cantona blev siden en af klubbens mest prominente spillere gennem tiderne og et sandt røverkøb for Edwards of Manchester United.