Mbappe stiller krav til Real Madrid
KILDE: Diario Gol
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Kylian Mbappe er et af de absolut hotteste navne på transferbørsen denne sommer, og han står formodningvist på ønskelisten i alle storklubber Europa rundt. Det ser dog ud til, at Champions League-vinderne fra Real Madrid er i pole-position til at snuppe den 18-årige Monaco-spydspids, som til gengæld har nogle store økonomiske krav til Kongeklubben. Angiveligt forlanger Mbappe nemlig en løncheck tilsvarende den, som Gareth Bale kan hæve måned efter måned, og det ventes dermed, at franskmanden bliver den andenbedst betalte på Santiago Bernabeu efter Cristiano Ronaldo.