Stoke lejer Marseille-forsvarer
Stoke har i dag sikret sig papirer på Bruno Martins Indi i Porto. Der er tale om en lejeaftale med den 24-årige hollænder.
Premier League-mandskabet har dog sikret sig en købsoption i aftalen.
I de sidste to sæsoner har han spillet 71 kampe for FC Porto.
Mainz lejer brasilianer af rivaler
Mainz 05 har søgt efter defensiv forstærkning, og det har man nu fundet i den 24-årige brasilianske defensivspiller Andre Ramalho.
Han skifter fra ligarivalerne Bayer Leverkusen på en lejeaftale, der er gældende for resten af indeværende sæson.
Landsholdsspiller nåede Augsburg-skifte
På falderebet lykkedes det for den østrigske landsholdsspiller Martin Hinteregger at skifte fra Salzburg til Augsburg.
Transfervinduet lukkede klokken 18.00 i Tyskland, men parterne nåede altså at blive enige inden da.
Den 23-årige forsvarsspiller er skiftet på en permanent transfer. Han har underskrevet en toårig kontrakt med option på yderligere med Augsburg.