Agent: Djemba-Djemba forlænger ikke

0

Agent: Djemba-Djemba forlænger ikkeEric Djemba-Djemba har siden sin ankomst til Odense Boldklub tilbage i 2008 haft forholdsvist stor succes hos fynboerne. Nu kan han dog meget vel skifte væk.

Tilbage i 2008 fik Odense Boldklub tilført den afrikanske midtbanespiller, Djemba-Djemba i truppen. Han har siden da været med til at løfte holdet meget. Nu kan han dog meget vel skifte væk.

“Det er ikke en mulighed at forlænge kontrakten med OB. Af mange grunde, som jeg helst ikke vil ind på, er det bedst for alle parter, hvis vi stopper samarbejdet. Det tror jeg også, OB er enig i,” udtaler spillerens agent, Charles Collymore, til tipsbladet.dk.

Djemba-Djemba var ikke med ved gårsdagens Europa League-kamp mod Twente i Holland. Hans kontrakt udløber til sommer, men han kan meget vel skifte allerede ved årsskiftet.

“Hvis noget dukker op i januar, er det bestemt en mulighed at forlade OB allerede dér. Det vil både jeg og formentlig også klubben byde velkomment,” afslutter Charles Collymore.

Djemba-Djemba har spillet omkring 75 kampe for Odense Boldklub hidtil. Han har tidligere i karrieren spillet for Nantes, Manchester United og Aston Villa.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE