AS og Marca: Mourinho til Real

0

AS og Marca: Mourinho til RealIfølge de to største spanske aviser, AS og Marca, skulle Real Madrid have kontaktet Inter-cheftræneren José Mourinho med henblik på en afløser til Pellegrini.

Real Madrids Manuel Pellegrini blev ansat som cheftræner for klubben i sommer, og i skrivende stund er klubben både med i toppen af Primera Division samt i Champions League-slutspillet.

På trods af den nuværende situation, som ser ganske god ud for kongeklubben, spekulerer de to store spanske aviser AS og Marca dog begge i, at klubben har haft kontakt til Inter-cheftræneren José Mourinho.

Begge aviser mener således at vide, at Mourinho meget vel kan blive afløseren for Pellegrini, hvis han begår nogle få fejltrin i nær fremtid.

En af Real Madrids offensive spillere, Granero afviser dog, at rygter omkring et trænerskifte skulle have noget på sig.

”Vi er isolerede fra rygterne. Det virker som vrøvl for mig. Vi har tiltro til vores træner, og vi vil ikke have andre. Pellegrini er vores træner i år, og vi håber i mange år fremover. Vi bakker ham hundrede procent op,” sagde Granero på et pressemøde ifølge ElMadrid.dk.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE