Marca: Real Madrid vil smadre transferrekord for stjernespiller

0
Marca: Real Madrid vil smadre transferrekord for stjernespiller

Foto: Shutterstock

Real Madrids præsident Florentino Perez er parat til at skrive transferhistorie, for at sikre sig en ny Galácticos-profil til Kongeklubben. Det erfarer Marca.

Real Madrid har været aktive på transfervinduet i denne måned, og den strategi fortsætter.

Marca skriver i dag, at Real Madrids præsident Florentino Perez er klar til at sætte en ny transferrekord.

Ifølge den spanske sportsavis, så skulle Perez være klar til at betale omkring 200 millioner euro for Bayern Münchens stjernespiller, Michael Olise.

Den mangeårige og nyvalgte præsident i Real Madrid skulle sågar var klar til at betale omkring 220 millioner euro, hvis det er det, som Bayern kræver for deres franske stjerne, erfarer Marca.

Den nuværende transferrekord sidder Neymar stadig på. Han blev solgt til Paris Saint-Germain fra FC Barcelona for 222 millioner euro i sommeren 2017.

Kylian Mbappé arbejder for transferen i kulissen

Real Madrid-stjernen Kylian Mbappé skulle have et nært forhold til Olise, og i øjeblikket er begge stjerner en del af Frankrigs VM-trup.

Derfor forlyder det også at Mbappé arbejder i kulissen på at overtale Olise til at skifte til Kongeklubben.

24-årige Olise kom til Bayern München fra engelske Crystal Palace i sommeren 2024. Dengang betalte tyskerne 53 millioner euro for den franske højrekant.

I Bayern München-trøjen har Olise hidtil spillet 107 kampe, scoret 42 mål og leveret 54 assists. For Frankrigs A-landshold har han desuden spillet 18 landskampe og scoret syv mål.

Han har også allerede gjort sig bemærket under VM 2026, hvor han i Frankrigs første kamp mod Senegal leverede to assists til netop Kylian Mbappé.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE