Dagens rygter – 1. august 2011

0

Dagens rygter - 1. august 2011Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Daniel Jensens fremtid og Manchester City.

Inter tilbyder Maicon til Manchester City

Kilde: La Gazzetta dello Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Maicon er efterhånden en færdig mand hos Inter. Tidligere er han blevet kædet sammen med Real Madrid og tyrkiske klubber. Nu bliver han nævnt i en mulig handel, hvor også Tevez er indbladet.

Inter har nemlig snøren efter Tevez og vil i den forbindelse gerne sende Maicon til Manchester i en eventuelt byttehandel. Et problem opstår dog, eftersom Manchester City til gengæld ikke vil have nogle spillere i bytte.

Daniel Jensen tæt på at få fremtiden afklaret

Kilde: TV 2 Sporten

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Daniel Jensens karriere hos tyske Werder Bremen er forbi. Men i stedet skulle hans fremtid være på plads. I hvert fald udtaler hans agent til TV 2 Sporten, at danskeren har flere tilbud på hånden, og at han dermed snart kan få sin fremtid afklaret.

”Der har været helt konkrete henvendelser, det har der da, men det har ikke været det rette endnu. Telefonen kan ringe om fem minutter, og så kan det hele ske på et døgn,” udtaler Niclas Jensen ifølge TV 2 Sporten.

Samtidig udelukker hans bror og agent, Niclas Jensen, at han skulle være på vej tilbage til Danmark, hvis det da ikke skulle være til den absolutte elite.

Mancini tilbyder Adebayor til Real Madrid

Kilde: The Guardian

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: I sidste del af sæsonen var Emmanuel Adebayor udlejet til spanske Real Madrid. Nu skulle Manchester Citys træner så være ude og tilbyde spilleren til spanierne endnu engang. Han mener nemlig, at de har for mange gode angribere i Manchester.

”Adebayor vil meget gerne til Real Madrid, og hvis de gerne vil have ham, så kan de bare tage ham. Vi har fire angribere i klubben. Adebayor har brug for at få spilletid, og jeg håber han tager tilbage til Real Madrid,” udtaler Robert Mancini til engelske The Guardian.

Muligt Zhirkov-skifte giver plads til Luka Modric

Kilde: The Guardian

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Chelseas Yuri Zhirkov bliver kraftigt sat i forbindelse med russiske Anzhi Makhachkala. Skiftet skulle næsten være på plads. Et skifte, der vil gøre plads til, at Chelsea kan hente Tottenhams Luka Modric.

Russiske Anzhi Makhachkala har angiveligt budt omkring 100 millioner for Yuri Zhirkov. De midler vil Chelsea FC altså bruge til at hente Luka Modric, som London-klubben har været sat i forbindelse med den seneste tid.

Bekræftet: FC København henter ny højre back
Bekræftet: Mirko Vucinic skifter til Juventus

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE