Medie: Barcelona henter Denis Suarez igen

0

FC BarcelonaIfølge den catalanske sportsavis Sport henter FC Barcelona Denis Suarez tilbage til Camp Nou via en tilbagekøbsklausul i hans kontrakt.

Denis Suarez har gang i en flot sæson for himmelstormende Villarreal, der inden den sidste spillerunde i La Liga allerede har sikret sig fjerdepladsen i tabellen, som giver adgang til Champions League-kvalifikationen.

Det kan de blandt andet takke offensivspilleren Denis Suarez for, der i denne sæson har været fast mand for ‘Den Gule Ubåd’, som han skiftede til inden denne sæson.

Et skifte, han foretog fra FC Barcelona, der var kloge nok til at inkludere en tilbagekøbsklausul i spillerens kontrakt, så de nu angiveligt kan hente ham tilbage for sølle 25 millioner kroner. Det skriver Sport.

Under sit første ophold på Camp Nou nåede 22-årige Denis Suarez aldrig at få sin debut på Barcelonas førstehold, hvorfor han i stedet måtte tage til takke med at optræde for reserveholdet.

Inden det første stop i Catalonien var Suarez i Manchester City, hvor han blot spillede en enkelt kamp som indskifter i en Capital One Cup-kamp.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE