AaB bekræfter Kaufmann-interesse – FCK lurer

0
AaB bekræfter Kaufmann-interesse - FCK lurer

Foto: Unisport.dk

AaB bekræfter onsdag, at klubben har indledt forhandlinger med en unavngiven klub om et salg af Mikkel Kaufmann. FC København meldes stærkt interesseret.

Tidligere onsdag skrev Ekstra Bladet, at FC København var meget interesseret i AaB’s talentfulde angriber, Mikkel Kaufmann.

Efterfølgende valgte AaB så at udgive en fondsbørsmeddelelse, hvor de oplyser, at klubben ligger i forhandlinger med en anden klub om en transfer af Mikkel Kaufmann.

Kaufmann har i efteråret spillet 17 kampe for AaB, hvor han har nettet syv gange og leveret to assists.

Slutningen af halvsæsonen blev dog ødelagt en smule af en knæskade. Han nåede dog at få comeback i de sidste to kampe.

19-årige Mikkel Kaufmanns kontrakt løber frem til sommeren 2023.

Eftersom at AaB er på Børsen, så skal de oplyse, når der sker noget i kulissen, som kan påvirke økonomien i et vis omfang.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så skulle FCK være klar til at betale 25 millioner kroner for angriberen.

Hvis handlen bliver en realitet, vil han blive én af de dyrest handlede fodboldspillere mellem to danske klubber i historien.

Kaufmann har desuden spillet på det danske U19-landshold, hvor han har scoret fire mål i 13 kampe.

Den unge angriber kom til AaB i 2018 fra Hjørring IF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE