AaB forlænger med U21-landsholdsspiller

0

AaBSuperliga-klubben AaB har forlænget kontrakten med deres 19-årige talentfulde midtbanespiller Nicolaj Thomsen frem til den 31. december 2016.

AaB har sikret sig en vigtig forlængelse, nemlig med den unge Nicolaj Thomsen, der i denne sæson har fået et mindre gennembrud på AaB’s førstehold.

Midtbanetalentet kom til klubben fra samarbejdsklubben Skagen I.K., hvor han indtil da var juniorspiller.

”Jeg er utrolig stolt over at have skrevet under på en ny tre-årig kontrakt med AaB, og jeg har ikke været i tvivl om, at det var det, jeg gerne ville,” udtaler Nicolaj Thomsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Det er gået stærkt, og jeg har allerede fået mere spilletid, end jeg turde drømme om på nuværende tidspunkt. For mig handler det nu om at bygge på og fortsætte min udvikling, hvilket jeg har optimale muligheder for i AaB, som satser på unge spillere og samtidig er dygtige til at udvikle dem,” siger Nicolaj Thomsen.

Nicolaj Thomsen står i øjeblikket noteret for 25 kampe for AaB. Samtidigt er det blevet tolv optrædener for diverse U-landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE