Den danske spilleragent, Karsten Aabrink, har i dag offentliggjort, at han stopper i sin stilling den 1. september i år.
Karsten Aabrink har igennem de seneste 13 år sørget for, at nogle af Danmarks største spillere har fået nogle lovende aftaler på plads.
Aabrink kunne dog i dag bekræfte, at han den 1. september i år trækker sig fra sin stilling som spilleragent hos First Artist Scandinavia.
“Efter 13 spændende og gode år blandt spillere og klubber i Danmark og resten af Europa, er de yngre og meget kompetente agenter i First Artist Scandinavia A/S klar til fortsætte agentvirksomhedens arbejde for vores mange dygtige fodboldspillere,” siger Aabrink til firstartist.dk, og han fortsætter:
“Jeg ser meget frem til det kommende transfervindue, hvor jeg vil gøre alt, for at slutte med bedst mulige resultater for mine spillere. Personligt vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle spillere, klubber, kollegaer, DBU, samt pressen, for nogle spændende år.”
“Jeg vil efter 1. september 2010 være tilbage i erhvervslivet, hvor jeg vil forsætte som erhvervsrådgiver,” slutter Aabrink.