Den vellidte franske forsvarsspiller Eric Abidal har, ved en følelsesladet pressekonference, bekræftet, at han forlader Barcelona ved kontraktudløb.
Den 33-årige forsvarsspiller Eric Abidal fik i marts 2011 konstateret kræft i leveren, hvilket fik hele fodboldverdenen til at melde sig sympati.
Siden da har Abidal på flotteste vis kommet tilbage til fodbolden, hvor han nåede at spille flere kampe for Barcelona. Nu forlader publikumsfavoritten dog Barcelona efter seks år i klubben.
”Det er en ret svær dag. Jeg har spillet her i seks år, og det har været den største oplevelse i mit liv. Jeg havde to mål – at kæmpe for at være i stand til at se mine to døtre vokse op og at spille igen,” siger Abidal ved en følelsesladet pressekonference og fortsætter:
”Jeg ville have elsket at blive her, men jeg blive nødt til at accepteret klubbens beslutning. Jeg forlader den nu, men jeg vil helt sikkert være tilbage. Mange tak for gestussen,” tilføjer den 33-årige franskmand.
Pressemødet kommer som en reaktion på, at klubben annoncerede, at de ikke ville forlænge kontrakten med Eric Abidal, som i alt vundet 22 titler med Lyon og Barcelona gennem sin karriere.