AC Horsens vinker farvel til viceanfører

0

AC Horsens vinker farvel til viceanførerViceanfører Frederik Møller vil til en større klub, hvorfor han forlader AC Horsens, når hans kontrakt udløber denne sommer.

AC Horsens klarede frisag i sidste Superliga-sæson, men det bliver et noget andet hold, som træner Bo Henriksen skal sende på banen efter sommerpausen.

Spillere som Conor O’Brien, Jonas Gemmer, Kim Aabech, Nicklas Dannevang og Steve Clark har allerede meldt ud, at de forlader AC Horsens, og nu følger viceanfører Frederik Møller trop.

“Jeg arbejder på at finde en ny klub, og der er gode muligheder. Jeg tog til Horsens i 1. Division for at få spilletid. Det har jeg fået, og jeg er glad for, at klubben troede på mig.”

“Jeg kom fra FC Midtjylland, så dengang var det flere skridt ned ad stigen, og så er det naturligt, at jeg vil træde et skridt op igen,” udtaler 23-årige Frederik Møller til Horsens Folkeblad.

Udover Frederik Møller har også Elfar Helgason samt Mikkel Jespersen kontraktudløb i denne uge. Bo Henriksen oplyser til avisen, at Horsens forhandler om en ny aftale med sidstnævnte, men det ligger ikke i kortene, at Helgason fortsætter i den gule trøje.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE