Emmanuel Adebayor skal onsdag til lægetjek i Real Madrid. Består City-angriberen det, skifter han til Real på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Real Madrid forsøgte at hente Ruud van Nistelrooy i HSV, men angriberens klub ville ikke slippe ham. Dermed måtte angrebsjagten fortsætte, men nu ser det ud til, at kongeklubben har sikret sig en angriber.
Således melder både Manchester City og Real Madrid på deres hjemmeside, at Emmanuel Adebayor skifter til Real på en lejeaftale, der gælder resten af denne sæson. Adebayor mangler blot at bestå lægetjekket, før han kan trække Real Madrid-trøjen over hovedet.
Real Madrid har desuden sikret sig en forkøbsret på den 26-årige angriber.
1 kommentar
Pingback: Spanske medier: Stort kaos i Real Madrid | Fodbold-transfers.dk