Adrien Rabiot: Jeg har anmodet om en lejeaftale

0

Paris Saint-GermainPSG’s unge midtbanespiller Adrien Rabiot har afsløret, at han ønsker at blive lejet ud for at få mere spilletid.

Paris Saint Germain fører uden slinger i valsen den franske liga, men det har været uden den helt store spilletid til 20-årige Adrien Rabiot, der har siddet på bænket i det meste af sæsonen.

Derfor har midtbanespilleren været en tur på præsidentens kontor for at udtrykke sit ønske om at blive lejet ud i håb om mere spilletid. Det afslører han i et interview med Telefoot.

”Jeg har spurgt præsidenten om en lejeaftale i januar, hvis min tid på banen ikke er tilstrækkelig. Det er noget, han ikke kan benægte mig – jeg ved, han rigtig godt kan lide mig,” udtaler Rabiot og uddyber:

”Når du træner hele ugen, vil du gerne være på banen. Nogle gange er det ikke muligt og det er frustrerende.”

Rabiot har bundet sig til klubben fra den franske hovedstad ved at skrive under på en kontrakt, der først udløber i år 2019, og hvis det bliver til mere spilletid kan den unge franskmand sagtens se sig selv spille hele karrieren for klubben.

”Paris er min by. Det er godt at spille her. Hvis jeg kunne blive mere dominerende her ville det være glimrende. Jeg ville være klar til at spille hele min karriere for PSG, hvis jeg spillede fast. Jeg ville se tingene anderledes, det er helt sikkert.”

Rabiot har tidligere været rygtet til flere Premier League-klubber samt både Inter og AC Milan.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE