Den franske publikumsfavorit Eric Abidal’s agent afslører, at spilleren er skuffet over den tid det tager for Barcelona at afklare forsvarerens fremtid.
Efter et langt og udmagrende sygdomsforløb er Eric Abidal langt om længe fit for fight, men der er trods dette ikke kommet en afklaring om spillerens fremtid.
Den tidligere franske landsholdsspillers kontrakt med FC Barcelona udløber nemlig til denne sæson, og manglende handling fra klubbens side frustrerer Abidal.
”Abidal er skuffet over den tid, det tager klubben. Det er i stigende grad svært for ham at acceptere. Ikke om han skal blive eller ej, men ventetiden i sig selv,” siger Abidals agent David Venditelli til RAC1.
33-årige Eric Abidal har siden 15. marts 2011 døjet med kræft i leveren, men er altså spilleklar igen. Han har været i Barcelona siden 2007.