Agent: Barca og Madrid-klub holder øje Porto-stjerne

0

Transfer1Portos nyeste stjerneskud Jackson Martinez tiltrækker opmærksomhed fra de øverste klubber i Spanien, afslører Jackson Martinez’ agent over for tuttomercatoweb.

Med 23 mål i 22 ligakampe har den 26-årige Jackson Martinez taget Portugal og FC Porto med storm efter at han som totalt ubeskrevet blad kom til fra Mexico.

Det har naturligt nok medført stor interesse fra store europæiske klubber. Dermed ser Martinez ud til at følge i fodsporene på Radamel Falcao.

”Jeg kan bekræfte, at der er stærk interesse fra Barcelona. Men de er ikke det eneste spanske hold, der holder øje med ham. Det gør et stor hold fra Madrid også. Der er også interesse fra et stort italiensk hold og et par andre klubber har spurgt til ham,” siger Martinez’ agent, Giovanni Fiore, til tuttomercatoweb ifølge bold.dk.

Jackson Martinez kom i sommer fra Jaguares, hvor han ligeledes scorede mange mål. Det er 26-årige Martinez’ første sæson i europæisk fodbold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE