Romelu Lukakus agent Mino Raiola bekræfter, at den belgiske skarpretter er meget tæt på at skrive under på en ny kontrakt med Everton.
Et utal af gange er Romelu Lukaku blevet rygtet til store, europæiske klubber. Og endnu engang ser det ud til, at de må kigge langt efter den målfarlige angriber.
Lukakus agent, Mino Raiola, bekræfter nemlig i dag overfor Talksport, at stort set alt er på plads i forhold til en kontraktforlængelse.
Raiola forklarer samtidig, at en eventuel kontraktforlægelse ikke er ensbetydende med, at Lukaku bliver i Everton i de næste mange sæsoner.
23-årige Lukaku har spillet i Everton sidsen 2013. Det er blevet til over 100 kampe for klubben.