Agent dementerer Vidic-rygter

0

Nemanja VidicNemanja Vidics agent afviser i dag, at forsvarsspilleren er på vej væk fra Old Trafford til fordel for, at spille for italienske AC Milan.

Storklubben AC Milan har været meldt interesserede i Manchester Uniteds forsvarsklippe, Vidic, hvilket har fået rygterne vedrørende et skifte til Serie A til at florere.

Men nu benægter spillerens agent, Silvano Martina, at der skulle være tale om grus i maskineriet mellem Vidic og Manchester United.

”Dette er første gang, jeg hører nyhederne og jeg ved ikke hvor de kommer fra,” udtaler Martina til mediet Fantagazzetta og fortsætter:

”Vi snakker om Manchester Uniteds kaptajn her, ikke blot hvilken som helst spiller. Vidic har ingen problemer med United – denne snak er varm luft,” tilføjer han.

31-årige Nemanja Vidic har spillet for Manchester United siden 2006 og har optrådt for ’The Red Devils’ 186 gange siden da. Han har desuden 56 kampe for det serbiske landshold på CV’et.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE