Agent: Her er Dani Alves’ fremtidsplaner

0

FC BarcelonaFC Barcelonas brasilianske højreback, Dani Alves, har kontaktudløb til sommer, men agenten forsikrer, at Alves gerne vil forlænge.

FC Barcelonas ledelse har endnu ikke tilbudt den brasilianske højreback, Dani Alves, en ny kontrakt.

Men spillerens agent, Dinorah Santa Ana, forsikrer i dag, at Alves meget gerne vil forlænge, hvis han får tilbuddet.

“Vi er ærgerlige over, at klubben endnu ikke har talt med os. Det er dem, som må beslutte om hans kontrakt skal forlænges eller ej. Der har været rygter om, at klubben har tilbudt ham et års forlængelse, men det er ikke korrekt,” fortæller agenten Dinorah Santa Ana til Cadena COPE og uddyber:

“Jeg håber, at Danis tid i klubben ikke er forbi, men vi ved det reelt ikke. Dani starter alle kampe og har et godt forhold til Luis Enrique. Dani har mindst fem-seks år med god fodbold tilbage i sig. Han er meget professionel og seriøs i sit arbejde.”

31-årige Alves har repræsenteret FC Barcelona siden 2008, hvor han skiftede fra Sevilla for 240 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE