Agent: FC Barcelona-stopper er eftertragtet

0

FC BarcelonaFC Barcelona-forsvarspiller Marc Bartra er en eftertragtet herre i Europa, fortæller hans agent. Spanieren har et prisskilt på 90 millioner kroner.

24-årige Marc Bartra er træt af at sidde på bænken i FC Barcelona, hvorfor han nu undersøger sine muligheder på markedet. Og de er mange.

I hvert fald afslører forsvarsspillerens agent, at spanieren har interesse fra England.

”Der er engelsk interesse og interesse fra andre lande i Europa. Det er normalt, men jeg kan ikke afsløre hvilke klubber, der er interesserede,” siger Javier Diaz til Sky Sports og løfter sløret for Bartras prisskilt:

”Han er glad i Barcelona, men han vil spille flere kampe og kigger på sine muligheder. Han har en frikøbsklausul på 90 millioner kroner i sin kontrakt.”

Marc Bartra fik 11 kampe fra start i Barca-trøjen i denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE